Du er her: 

MINI-KONFIRMAND – hvad er det?

MINI-KONFIRMAND – hvad er det?   I efteråret 2019 tilbyder Viskinge-Aunsø menighedsråd igen indledende konfirmationsforberedelse for børn, der går i 4. klasse. I løbet af 12 uger bliver børnene undervist på en hyggelig måde, så de får noget ud af det samtidig med, at de har det rart. Det foregår tirsdage efter skoletid (fra 14.15-16.00) i Viskinge Kirke og Sognegård, Kirkebakken 1B, Viskinge. Undervisningen varetages af Ruth Jensen, der er en erfaren pædagog med lyst til at undervise mini-konfirmander. Sognepræst Sanne B. Kristensen vil også være med de fleste gange sammen med andre”voksne”.

 

                                                      Åben og Print folder her

 

I pausen får børnene en forfriskning til at klare hjernen.

 Forløbet afrundes med en familie-gudstjeneste og frokost i Viskinge Kirke og Sognegård, søndag d. 8.december, hvor mini-konfirmanderne medvirker.

 Det hele drejer sig selvfølgelig om, at børnene lærer lidt nærmere om det med Gud og kirken – og om, hvem Jesus egentlig er, så børnene får et lille indblik i den kristne tro.

 

Praktisk at vide på forhånd

 Undervisningen foregår hver tirsdag kl. 14.15-16.00

– bortset fra en dag sidst i forløbet, hvor vi regner med at tage på udflugt til kl. 17 – men det vil I få besked om.

Første gang: Tirsdag den 10. september 2019

Sidste gang: Tirsdag den 3. december 2019

 Der er ikke undervisning i Efterårsferien (15. oktober)

Børnene hentes i minibus på Svebølle Skole kl. 14.00 og køres til Viskinge Kirke. Efter undervisningen køres de med bus 520 tilbage til skolen igen (ankomst ca. 16.20).

 Man behøver ikke at være døbt for at være mini-konfirmand. Man skal bare gå i 4. klasse og have lyst til at komme og lære noget om kirke og kristendom

 Det er heller ikke et krav at have været mini-konfirmand for senere at blive konfirmeret - men det skader ikke…

Del dette: