Aunsø Kirke

Print

Aunsø gamle Kirke

Der er stadig liv i og omkring den gamle kirke, - som det ses hvert år d. 5. juni
(Foto d. 5. juni 2010)

Ved Gl. Svebølle, for enden af Aunsøgårds Alle ned til søen Aunsø
Nyttigt link - Vejviser til Aunsø gl. Kirke:
http://www.korttilkirken.dk/kirkerA/aunsoegl.htm

         Den ældste del af Aunsø gamle kirke er efter Nationalmuseets vurdering opført i 1200-tallet. Kirken er bygget som privat kapel til den dengang kongeligt ejede Aunsøgård, der nævnes første gang i Kong Valdemars jordebog (1231).

         Området, der lå i den nordvestlige del af det store Læsøholm sogn, blev ifølge Roskildebispens jordebog senere udskilt som et selvstændigt sogn. Befolkningen her har søgt kirke i gårdens kapel, mens man i den resterende del fortsatte med at benytte Læsøholm kirke, nu kaldet Holmstrup. Oprettelsen af det nye sogn synes at have fundet sted i tiden mellem 1323 og jordebogens affattelse i 1370'erne.

         1453 nævnes kirken som anneks til Viskinge, og det er den fortsat. 1567 omfattede sognet kun 18 tiende-ydere. Gården og kirken var efter reformationen fortsat i kongeligt eje og benyttedes især ved jagter i det skovrige terræn. 1582 tillod Frederik II kirkeværgerne indtil videre at oppebære kongetiende til kirkens bygning. 1619, under Christian IV, fik lensmanden på Kalundborg, Steen Brahe, befaling til at istandsætte den brøstfældige kirke med hjælp fra lenets kirker. 1699 solgte kongen ejerskab og kaldsret for såvel Viskinge som Aunsø til historikeren, kancelliråd Niels Slange. Kirken havde herefter samme tilhørsforhold som hovedkirken indtil overgangen til selveje 1911.

         Muligvis har der været en træbygning som forgænger for den nuværende stenbygning, hvis ældste del sandsynligvis er fra 1200-tallet. Senere er bygningen forlænget mod vest og har på sydsiden fået våbenhus. Sidst i 1400-tallet er koret erstattet af det nuværende langhuskor. Tårnet
er sandsynligvis også fra denne periode. I det århundrede er også hvælvene blevet indbyggede. Sakristiet på nordsiden er fra begyndelsen af 1500-tallet. Våbenhuset er på den tid blevet ombygget. Jernvinduerne er indsat o. 1870.

         I kirkeskibet ses en blændet norddør. Blændingen er sket før hvælvslagningen. Den blændede syddør er ikke oprindelig. På våbenhuset springer den ombyggede taggavl med sin meget mærkværdige blændingsdekoration i øjnene. Langs kirkens nordvæg løber en gammel vej, der kommer fra det oprindelige vadested mellem den stadigt eksisterende søndersø og den i 1880'erne udtørrede nordsø. Sakristiet er bygget ud over vejen.

         1931 ansøgte menighedsrådet med henvisning til kirkens afsides beliggenhed samt fugtighed og ubekvemme begravelsesforhold om tilladelse til at lukke den og i stedet opføre en ny på annekskirkegården, der var anlagt ved Gl. Svebølle. Ønsket blev imødekommet 1933, men på betingelse af at den gamle kirke bevaredes som begravelseskapel og vedligeholdtes af menighedsrådet efter synslovens bestemmelser. Alligevel forfaldt kirken snart, og o. 1950 var der planer om at nedbryde ødekirken og lade den genopføre i købstadsmuseet Den Gamle By i Århus. Tanken blev dog afvist, og 1952-53 gennemførtes en stærkt tiltrængt istandsættelse, hvor tagene blev sikrede og revner i murværket udbedret. I 1981 blev de fortsatte fugtgener søgt afhjulpet ved dræning og åbning af dør og vinduer.

         Noget af kirkens inventar blev flyttet til den nye kirkebygning. Det drejer sig om den romanske granitdøbefont, pengeblokken, alterstagerne fra det 16. eller 17. årh., altersølvet fra 1703 og et maleri fra 1826 af Mariane Stub, der blev brugt som altertavle fra 1840. Det øvrige inventar er fjernet 1947.

         Kirkeklokken fra 1701, der har et tværmål på 66 cm, hænger i tårnet. Dens latinske indskrift lyder i oversættelse: 'Mig støbte Steffen Scherrenbein borger i København det Kristi år 1701 på befaling og bekostning af Aunsø kirkes patron den ædle Niels Slange kongelig råd.'

         En mindekrans af sølv, der blev skænket af arbejderne på Aunsøgård og Svebøllegavn samt beboere i Aunsø Sogn, da gårdens forpagter, kammerjunker F. Tillich, Ridder af Dannebrog, blev begravet i 1901, og som tidligere hang på nordvæggen i skibet, blev i 1999 skænket til kirken af et barnebarn.

         Korsene, der nu hænger over alteret, er lavet i 1989 af Hans Lundsgaard, Vig. Det latinske kors er lavet af træet fra en taks, der groede lige uden for kirken. Hjulkorsene er fremstillet af moseeg. De har størrelse og form som det gamle indvielseskors, der findes på skibets sydvæg.

         Bænkene, der nu står i i skibet, er fremstillet, da kirken i 2000 dannede kulisse ved optagelse af spillefilmen "Grev Axel", der foregår i 1783. I 1991 blev der i kirken optaget en scene til spillefilmen "Planetens spejle". Desuden er der optaget to reklamefilm i kirken.

         Studerende ved Kunstakademiets Konservatorskole har siden 1994 med mellemrum benyttet kirken til øvelser. I 1996 udførte de studerende i sakristiet kalkmalerier, der er kopi af udmalingen i sakristiet i Bregninge Kirke nærved. I Aunsø kirke er der ikke fundet andet end viekors og dekorationer.

         Kirken er åben altid, undtagen i dagene omkring en offentlig koncert grundlovsdag og en gudstjeneste om sommeren. Ødekirken benyttes altså nu to gange om året.

     Foto af Aunsø gamle Kirke. På billedet ses pastor P.M.Chr. Pedersen,
Sognepræst: 1899 - 1910, død 1911

(1934) Øresøvej 5, Gl. Svebølle
Nyttigt link - Vejviser vej til Aunsø Kirke:
http://www.korttilkirken.dk/kirkerA/aunsoe.htm

Kirken er tegnet af arkitekt Aage Herløw, der også har tegnet kirkerne i Alleshave (1928) og på Nekselø (1931). Aage Herløw har oplyst, at han i sin kirkearkitektur var påvirket af benediktinernes proportionslære, og at han arbejdede bevidst med rummets dagsbelysning.

         Tilladelsen til byggeriet blev givet 26.10.1933. Grundstensnedlæggelsen foregik 10.05.1934. Rejsegildet blev holdt 10.07.1934. Indvielsen fandt sted 25.11.1934. Byggeudgifterne var 30.000 kr. Kirkeklokkerne, kirkesølvet, dåbskande, harmonium og gulvtæpper var gaver til kirken.

         Kirkens indre præges af istandsættelsen 1970, hvor kor og alterparti blev helt nyindrettet, og farveholdningen i kirken blev ændret. Der kom et østvindue med glasmosaik af Sven Havsteen-Mikkelsen, der fungerer som altertavle. Det nye Starup-orgel med fire stemmer, der 1982 er udbygget med subbas, blev anbragt i skibets nordvestlige hjørne, medens det tidligere orgel havde stået på pulpituret. I 1990 blev en præstetavle hængt op i våbenhuset.

         I 1985 blev parkeringspladsen øst for kirkegården anlagt. Servicebygningen med toilet, kontor og redskabsrum, der er tegnet af arkitekt Michael Madsen, blev taget i brug 1990.

         Kirken er åben, når graveren er på kirkegården.