Torsdag den 5. januar - Hellig-tre-kongersgudstjeneste i Viksinge Kirke kl. 19.00
Først på "trettendedagen" - Hellig-tre-kongers dag - slutter julen helt. Dette markeres med en gudstjeneste på helligdagsaftenen før - altså Hellig-tre-kongers aften den 5. januar kl. 19.00.
Gudstjenesten bliver en gudstjeneste, der minder om de 9 læsninger - med læsninger, fællessang og korsang/solosang - i år ved Bregninge-Bjergsted B&U-kor under ledelse af Heidi Montan.
Torsdag den 12. januar - Sogneaften om Mission Øst i Viskinge-Aunsø Sognegård kl. 19.00.
Mission Øst blev grundlagt i 1991 af René Hartzner og hans søn, dr. Kim Hartzner. René Hartzner havde havde rejst meget i Østeuropa under det kommunistiske styre, og havde der med egne øjne set de vanskelige vilkår, som nogle mennesker - især kristne - levede under, og fandt det nødvendigt at gøre noget. Kim Hartzner følte, når han hørte sin far tale om sine erfaringer i Østeuropa, den samme iver for at hjælpe.
I 1991 startede de derfor "Mission Øst" med henblik på at yde støtte til Østeuropa. Siden er organisationen vokset, og arbejdet har bredt sig langt ud over det oprindelige østeuropæiske fokus til lande som Afghanistan, Tadsjikistan, Nepal og Nordkorea.
Lørdag den 4. februar - Dåbslørdag i Aunsø Kirke kl. 10.30
Torsdag den 9. februar - Sogneaften i Viskinge-Aunsø Sognegård kl. 19.00 v/Frank Jensen, der vil fortælle fra sine mange rejser i Afrika.
Tirsdag den 28. februar - Visesangsaften med viser af Halfdan Rasmussen v/ John Boye og Timon Müller.
Tirsdag den 6. marts- Musikgudstjeneste i Viskinge Kirke kl. 19.00 v/"Fredagskoret" og Sanne B. Kristensen
Søndag den 25. marts- Gospelgudstjeneste i Aunsø Kirke kl. 14.00
Torsdag den 29. marts - Sogneaften i Viskinge-Aunsø Sognegård.
Studiekreds - Læsning af apostlen Paulus brev til meningheden i Rom.
Apostlen Paulus’ brev til menigheden i Rom er af flere grunde et meget vigtigt brev. Dels er det i romerbrevet, at Paulus klarest fremlægger den tro, han lever og ånder for, dels blev det jo også for Martin Luther skelsættende i det brev at møde den frisættende lære om, at mennesket retfærdiggøres af troen alene. Og netop fordi brevet stadig formidler Paulus’ egen tro, kan det endnu i dag – på 2000 års afstand – formidle troen også til os, som læser det.
Da dog ikke alt i brevet vil være umiddelbart forståeligt for os i dag, er der afsat 5 aftener til læsningen af det – nemlig den 10.01; 19.01; 01.02; 07.02 og 14.02. Mødested og tid: Viskinge-Aunsø Sognegård kl. 19.00 - 21.00. Tilmelding kan ske til Sanne Kristensen på 59 29 30 60.
Siden er sidst redigeret 30. december 2011