Prædiken i Aunsø Kirke 13. juni 2010 kl. 10.30
DDS: 739 - Rind nu op i Jesu navn
611 - Så tag mig da ved hånden
292 - Kærlighed og sandheds Ånd
-
632 - Stå fast min sjæl
345 - Guds menighed
Hvad koster det at blive en kristen?
For nogle år siden var der i medierne fokus på, at muslimerne udsendte ”startpakker” til dem, der ønskede at konvertere til Islam. Den indeholdt en koran, et bedetæppe en bønnebog og nogle andre ting – så kunne man gå i gang. Skønt – strengt taget – har en anden siden fortalt mig – så krævede det kun det for at blive muslim, at man én gang i en moske knælede og bad og bekendte: Der er ingen anden Gud end Allah og Muhammed er hans profet.
Så hvad koster det?
Jo – netop i de muslimske lande kan det jo koste en hel del at blive en kristen. Det kan koste én éns familie og venner – og det kan koste én éns liv – og det kan koste job, anseelse og forfremmelse – og for visse altså have en endogså MEGET høj pris.
Så hvad koster det?
Herhjemme kan man gøre det op i skattekroner: Et medlemskab af Folkekirken kommer til at koste 0.8% af din indtjening på et år – og gjort op på et livsforløb kan det beløbe sig til adskillige tusind kroner – men hvad koster det?
For den enkelte vil det være noget de færreste mærker – for skønt skatten jo trækkes og herfra fordeles til kirken får man jo meget igen for pengene: Præster, kirkebygninger, kirkegårde, ansatte, grundregistrering af fødsler og dødsfald – sjælesorg for den, der ønsker det - undervisning for den, der ønsker det og meget, meget andet.
Men hvad koster det?
Vel egentlig ikke noget – og så alligevel måske alt.
For udfra Jesu udsagn i dag så koster det noget. Det koster alt – det koster livet - og det koster i al fald så meget, at man skal gøre sig omkostningerne klart på forhånd og ikke ligne en mand, der begynder at bygge et tårn, men som ikke kan gøre det færdigt – fordi han ikke havde gjort sig omkostningerne klart, inden han gik i gang – og derfor måtte standse uden at få det færdiggjort – for han kunne ikke fuldføre det. Var gået i gang – men kunne ikke gøre det færdigt – for han havde ikke råd – eller ligne en mand, der drager i krig med få hundrede mænd mod flere tusind. Han magtede det ikke – burde – hvis han havde gjort sig omkostningerne klart have forhandlet om fredsbetingelserne i stedet – for han ville jo ikke kunne sejre med kun få hundrede mand mod tusinder.
- Det er der jo så alligevel eksempler på i Bibelen at nogle har gjort – altså vundet med fåhundrede mand imod tusinder – men det er bestemt ikke reglen – og kun blevet til virkelighed, fordi Gud var med dem – og de ikke kunne andet end at forsvare sig og slås – og altså lykkeligvis vinde.
Men lignelsernes sigte går begge på, at vi skal gøre os omkostningerne klart, inden vi giver os i kast med noget – her i sammenhængen helt konkret med det at blive en discipel af Jesus.
For der er omkostninger: ”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.”
Det er altså den omkostning, der følger med for den, der vil være discipel – at der bliver et kors at tage op – og der bliver et valg at tage som står for eller imod Jesus – også hvor det bliver et valg der kommer til at koste fællesskab med både Far, mor, hustru, børn, brødre og søstre – ja som oven i købet kan koste én livet. Dét må man gøre sig klart, siger Jesus – som en mand, der gør beregning på omkostningerne af et tårn inden han begynder at bygge – eller omkostningerne af en krig, inden han fører sine styrker ud til et slag.
Og det er altså det det kan koste os at være disciple – at miste vores fællesskab med både forældre, søskende, ægtefælle og børn – og såmænd endog vort eget liv. Dette skal vi gøre os klart – for så meget kan det koste at blive discipel af Jesus.
Og for nogle gør det dét.
Koster dem anseelse, forfremmelse, familie, venskaber, børn, ægtefælle – for der var noget for dem, der blev stærkere end alt dette – og i valget valgte de Jesus – og måtte altså derfor vælge det andet fra.
Ikke at det blev sådan for alle. Men historien rummer eksempler på mange som – idet de blev tro imod samvittigheden og imod sig selv mistede andre på deres vej.
At der var mennesker for hvem det blev omkostningsfyldt at være tro imod det, som de kæmpede for – også når den sag, der lå dem på sinde var at leve i troskab imod Gud og imod hans vilje for dem i deres liv.
Så hvad koster det? Det koster intet – og det koster alt – afhængig af omstændighederne og eget mål af udholdenhed.
Ordet, der på dansk oversættes med ”Nåde” hedder på latin ”Gratia” – hvoraf vi også på dansk har ordet ”Gratis” – og evangeliet rækkes vi af Kristus – af nåde – helt gratis – og alligevel kan vi tale om nådens pris – at – som for os skænkes helt gratis har kostet Gud hans søn – og altså været umådelig dyrt – så nåden har en pris – men Kristus betalte den.
Og vi kommer med dagens læsning i et underligt modsætningsforhold til alt det, vi ellers har lært – om at elske Herren vor Gud af hele vort hjerte – og vores næste som os selv – om at Gud ønsker barmhjertighed af os – ikke slagtofre – og at Gud vil, at som han har elsket os skal også vi elske hinanden.
Og dog kommer vi til gudstjeneste og hører om, at vi skal hade.
Nuvel. Ordet ”hade” i denne betydning betyder jo ikke, at vi skal ”hade” i ordets værste betydning – men at vi skal elske Gud mere end vore søskende, forældre, børn, ægtefæller – og dér hvor valget kommer til at stå mellem Gud og dem da at måtte vælge at elske Gud højere.
Og alligevel er der meget, der skurrer, når vi hører dagens læsning.
skurrer som opfordring til sektarisme – at det bliver dette alt eller intet, som jo er kendetegnene for sekterne – og også til tider gør selv gamle kirker og kirkesamfund til lukkede sekter, der helt lukker sig om sig selv, som man – iflg. medierne – har været vidner til det på det kloster i Djursland, som i den forløbne uge netop har været så meget i medierne på baggrund af en abedisse og hendes krav til sine nonner om at være FOR hende – og FOR Kristus – for den, der var imod hende var imod Gud.
Og vi har set det så mange gange gennem kirkens historie – eller gennem den verdslige historie – hvordan sektarismen fandt vej og fandt sit fodfæste – og netop i dagens læsning i dag finder den al det skyts, som den overhovedet har brug for til at leve af – og er det SÅDAN vejen skal gå for den, der har Kristus som sin Herre?
Måske – og måske ikke.
Jesu udsagn er jo i alle ting så overraskende. Igen og igen vender han sig imod de skriftlærde og farisæerne. Den tids veloplyste teologer og fromme – og spørgsmålet er, om ikke også han i dag ville gå efter de lærde og kloge, som mente, at de kunne selv – og prædike evangelium til alle svage og afmægtige, som han gjorde det i sin egen tid i Jerusalem og omegn. Prædikede for de svage, at de raske havde ikke brug for læge – det havde de syge – og prædikede at han var ikke kommet for at kalde de retfærdige til omvendelse – men syndere. Og måske har den præst ret, som i en prædiken, jeg læste, hæftede sig ved, at der jo er tale om omkostninger i forbindelse med et byggeri af et tårn og i førelsen af en.
Babelstårnet kan man få i tanker. Menneskers eget forsøg på en vej til Gud.
Og måske er det jo netop sandt, at den som vil være discipel af Jesus – dén som vil stå i lære hos ham for som han at være verdens frelser – for dén går vejen gennem forsagelse af alt sit eget – som da den rige unge mand spurgte om vejledning til hvordan man vinder sig det evige liv og får til svar: Hvis du vil være fuldkommen – så sælg alt, hvad du ejer og giv det til de fattige og kom så og følg mig!
For der findes ikke under himlen noget andet navn, hvorved vi kan frelses end vor Herre Jesu Kristi navn.
Og der findes ikke under himlen nogen anden adgangsvej til Faderen end den, som går gennem troen på Kristus.
At han alene er den stedfortræder – den frelser – den forsoner – som verden har brug for – og ingen anden vej gives der os ikke.
Og lovet være Gud, at Kristus GIK vejen for os. At han vitterlig – igen og igen siger: Lad de små børn komme til mig – men OGSÅ siger: Den, som ikke tager imod Guds rige som et lille barn kommer slet ikke ind i det!
Og dér står vi da igen – i al vores magtesløshed – med et udsagn om discipelskab som vi ikke kan honorere – og må stå der – igen – og sukke: Herre – jeg er dig ikke værd – men jeg KAN ikke være dig foruden!
Og netop heri HAR saltet jo sin kraft – i al vores magtesløshed at lade Guds kraft udfolde sig helt – og kun fordi han selv er saltet kan også vi – i dåbens og livets fællesskab med ham være lys og salt i verden, som længes.
Så lad os da være det – helhjertet og udelt – i kærlighed til ham, som i kærlighed har skænket os alt – og som i sin kærlighed ønsker at eje os helt – og for hver dag længes efter at tage mere og mere form i os i det liv, der blev vores i kærlighed til næsten – og i kærlighed til Gud – i troen på syndernes forladelse, Guds barmhjertighed og det evige liv.
Hvad koster det at være en kristen? Det koster alt – og det koster intet. Det kostede Gud hans søn – og det koster os i kærlighed til Gud, at det som var dyrt for Gud, kan heller ikke vi tage letkøbt – og derfor vil vi vælge ham – også når søskende, forældre, børn, ægtefælle – eller stræb efter anerkendelse forsøger at holde os tilbage – så vi – til trods for dem – vælger at høre ham til.
En anden præst sammenlignede dagens læsninger med et bryllup. Hvad ville man sige, hvis brudgommen på spørgsmålet;: Vil du elske og ære.. svarede: Tja…? Kærligheden kan kun bruge et Ja – eller et nej – ikke et lunkenhedens ”tja..”, der hverken er koldt eller varmt – og også Guds kærlighed til os spørger efter et ”JA!”.
Amen.
Lov og tak og evig ære være dig, Gud Fader, Søn og Helligånd. Du som var, et og bliver, én sand, treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.
Hellige Gud, himmelske Fader! Vi lover og tilbeder dig, som i godhed skænker os livet og alle dets gaver. Vi takker dig for jorden, som du skabt, for vore medmennesker, som du giver os at dele livet med, for din elskede Søn, som blev vor broder, døde og opstod for os, for nådens og sandhedens Ånd, som har taget bolig i os, for genfødelsen i dåben, for evangeliets lys og for dit nærvær og din velsignelse i nadveren.
Vi beder dig for din kirke: Tag ikke nådens og sandhedens ord fra os. Bevar os alle i troen og den indbyrdes kærlighed. Lad håbet om dit komme være levende blandt os. Giv os trofaste ledere og forkyndere af dit ord. Forbarm dig over alle, der farer vild, over dem, der lider for dit navns skyld, og lad dit evangelium udgå til alle folkeslag.
Vi beder dig for vore hjem og vore kære, for vort daglige liv med hinanden i arbejde og fritid. i beder dig om fred mellem nationerne og for folkenes regeringer. Bevar os som folk iblandt folkene. Vi beder dig for al lovlig øvrighed, for alle med ansvar i vort samfund. Giv dem troskab og visdom til at forvalte deres magt og viden til værn for de svage og til gavn for alle.
Vær nær os alle fattige, alle forpinte og bedrøvede, de fængslede og de landflygtige, de forladte og ensomme, dem, der mangler det nødvendigste til livets ophold, de syge, og dem, der skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men fri os fra det onde, og lad os på den yderste dag få lov at opstå med Kristus og evigt takke dig, ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen.
Vor Herres Jesu Kristi Nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.