Minikonfirmander

MINI-KONFIRMAND - hvad er det?


I efteråret 2010 tilbyder Viskinge-Aunsø menighedsråd indledende konfirmations-forberedelse for børn, der går i 3. klasse.

I løbet af 12 uger bliver børnene undervist på en hyggelig måde, så de får noget ud af det samtidig med, at de har det rart.

Det foregår efter skoletid i Viskinge præstegård. Der bliver også besøg i Viskinge Kirke.
Børnene hentes ved Svebølle Skole i bus og afleveres der igen.

Undervisningen varetages af Tove Andersen, Mørkøv, der er en erfaren lærer. Sognepræst Sanne B. Kristensen vil være med nogle gange.

Det hele drejer sig selvfølgelig om, at børnene lærer lidt nærmere om det med Gud og kirken - og om, hvem Jesus egentlig er, så børnene får et lille indblik i den kristne tro. Forløbet afsluttes med en gudstjeneste en søndag i Kirken for mini-konfirmander og deres pårørende.

I pausen hygger børnene sig med saftevand og kage.

Praktisk at vide på forhånd

Undervisningen foregår hver torsdag kl. 13.15-15.00 i Viskinge Præstegård, Smedestræde 2, 4470 Svebølle

Første gang: Torsdag den 9. september 2010
Sidste gang: Torsdag den 2. december 2010
Der er ikke undervisning den 21 oktober 2010

Mini-konfirmanderne hentes ved Svebølle Skole kl. 12.55
De får fri fra skole kl. 12.45.
De bliver kørt tilbage kl. 15.00 og afleveret det samme sted, som de bliver hentet

Barnet behøver ikke at være døbt for at være mini-konfirmand. Det skal bo i sognet, gå i 3. klasse og have lyst til at komme og lære noget om kirke og kristendom.

Det er ikke et krav at have været mini-konfirmand for senere at blive konfirmeret (- men det skader nok ikke!)

Tilmelding kan ske ved ringe til Viskinge Præstegård tlf 59 29 30 60- eller ved at sende en mail: E-mailadresse: SBK@km.dk

Der er plads til 16 børn på holdet og de først tilmeldte kommer med.

Nærmere oplysning fås i Viskinge Præstegård