Forløbet

En hjælp ved deltagelse i gudstjenesten
i Viskinge Kirke og i Aunsø Kirke

Det følgende er en hjælp til bedre at kunne deltage i gudstjenesten, som den foregår i Viskinge Kirke og i Aunsø Kirke.
Det er en oversigt over forløbet, som det sædvanligvis er ved den korte gudstjeneste (normalt kl. 9.oo) og ved højmessen (kl. 10.3o).
Vil man gerne følge med under læsningen af de bibeltekster, der knytter sig til de enkelte søn- og helligdage, kan man finde dem bag i salmebogen fra side 979. Der er til hver dag i kirkeåret to rækker tekster. I de kirkeår, hvis hovedpart falder på ulige årstal, læses teksterne fra første række. De andre kirkeår læses fra anden række. De kollekter, der benyttes her, står ikke i salmebogen.
De sorte salmebøger med stor skrift indeholder ikke tekstdelen.

Højmessen kl. 10.3o med nadver
I: Indledning
Præludium (forspil) på orgelet
Dagens navn nævnes
Indgangsbøn ved kirkesangeren på menighedens vegne
Indgangssalme (salmenumrene er på nummertavlerne)
Hilsen
Præst (P): "Herren være med jer!"
Menighed (M): "Og Herren være med dig!"
Indledningskollekt (-fællesbøn) ved præsten
P: "Lad os alle bede!"
(beder dagens bøn, der ikke er en af de trykte)
M: "Amen" (hvorved M tilslutter sig)
II: Ordet
Læsning fra Det Gamle Testamente (M står op)
Salme
Læsning fra Det Nye Testamente (M står op)
Trosbekendelse (udelades, når der er dåb)
(M bliver stående og synger i kor med P:)
"Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæ-stet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til him-mels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv."
Salme
Evangelielæsning (M står op)
M: "Gud være lovet for sit glædelige budskab"
Prædiken
Meddelelser
Kirkebøn
Apostolsk velsignelse (M står op)
Salme
(evt. dåb, se nedenfor)
III: Nadver
P: "Opløft jeres hjerter til Herren! Lad os prise hans navn!"
P: "Vi takker og lover dig, Gud Fader almægtige, ved Jesus Kristus, vor Herre. Du skabte himlen og hele dens hær, jorden og alt, som er derpå. Liv og ånde giver du os, mætter os daglig af din fylde. Derfor vil vi med hele din menighed på jorden og i himlen, i kor med alle engle, synge din herligheds lovsang:"
M (synger): "Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige. Himlen og jorden er fuld af din herlighed. Hosianna i det højeste!"0
P: "Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn."
M: "Hosianna i det højeste!"
P beder nadverbønnen
M: "Amen"
P + M: Fadervor (se nedenfor under dåb)
P: Indstiftelsesordene (M står op)
Salme 365: O du Guds Lam!
Nadvermåltidet
(enhver er velkommen ved Herrens bord)
Salme
IV: Afslutning
Slutningskollekt ved præsten
M: "Amen"
Hilsen (som ved indledningen)
M: "Og Herren være med dig!"
Velsignelse (M står op)
M: "Amen. Amen. Amen"
Udgangssalme
Udgangsbøn ved kirkesangeren
Postludium (efterspil) på orgelet

Kort gudstjeneste uden nadver
(Se til de enkelte punkter under højmessen)
Præludium (forspil) på orgelet
Indgangsbøn ved kirkesangeren
Indgangssalme
Hilsen
M: "Og Herren være med dig!"
Indledningskollekt (-fællesbøn) ved præsten
M: "Amen" (hvorved M tilslutter sig)
Læsning (M står op)
Trosbekendelse (udelades, når der er dåb)
Salme
Evangelielæsning (M står op)
M: "Gud være lovet for sit glædelige budskab"
Prædiken
Meddelelser
Kirkebøn
Apostolsk velsignelse (M står op)
Salme
(evt. dåb)
Hilsen
M: "Og Herren være med dig!"
Slutningskollekt
M: "Amen"
Velsignelse (M står op)
M: "Amen. Amen. Amen"
Salme
Udgangsbøn
Postludium (efterspil)

Dåb
Dåbssalme
Lovprisning og bøn
Skriftlæsning (M står op indtil dåben er foretaget)
Korstegnelse
Trosbekendelsen som tilspørgsel
Dåbshandling
Fadervor:
"Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen."
Faddertiltale
Dåbssalme

Af Redaktør, 10-09-2007