Sommergudstjeneste i Gl. Aunsøe Kirke

Skønt Gl. Aunsø Kirke i 1934 ophørte som sognekirke, da den nye Aunsø Kirke det år stod færdigbygget, har det i nogle år været tradition at mindst én årlig gudstjenste hen over sommeren blev holdt i kirken.

I år bliver det allerede den 17. juli kl. 10.30 at denne gudstjeneste holdes, og hvis vejret holder, vil der efter gudstjenesten være mulighed for at spise medbragt mad og drikke kaffe på græsset udenfor kirken.

Sognepræst Sanne B. Kristensen har besluttet, at gudstjenesterne i juli måned skal have et særligt præg, og det vil også komme til at præge gudstjenesten i Gl. Aunsø Kirke.

Da det kan være vanskeligt at komme ud til den gamle kirke for nogle, vil der være mulighed for at benytte kirkebilen, der udgår fra Viskinge Kirke kl. 10.00 og samler op ved Åvangen, Kiosken i Svebølle samt ved Aunsø Kirke undervejs. Sørg for at være der i god tid, hvis I vil med...

Med venlig hilsen
Sanne B. Kristensen
Sognepræst